Klubbens Historie

Bagsværd Taekwondo Klub blev grundlagt d.16 november 1990 af Kyosanim Rene Adrup 1.Dan. Klubben har haft sit sæde på Værebroskole fra dags dato, hvor der har været aktiviteter for både børn og voksne lige siden. Klubben har de seneste år bestået af en fast skare af trænere, og formand Bo Andersen som sørger for at klubben kører til hverdag.

Igennem 90´erne har klubben haft mange aktive børnekæmpere, herunder Uffe og Signe Andersen, som har hevet en masse medaljer hjem og stadig træner i klubben. Med fokus på nyere tid efter årtusindeskiftet er Uffe Andersen blevet Sjællandsmester i kamp 2006 og har deltager ved diverse skandinaviske og internationale stævner sidenhen.

Klubben er medlem af Sim Uu som er en taekwondoforening som hører hjemme under Dansk Taekwondo Forbund og som har til formål at støtte op omkring mester Sabumnim Ko, Tai Jeong 8.dan.

Klubben deltager også i teknikmesterskaber, hvor vi deltager med både børn og voksne individuelt og i mixpar. Bo Andersen hev en guldmedalje hjem i individuel 45+ ved Sjællandsmesterskaberne 2006.
 


Klubbens filosofi

Klubbens overordnede mål er at aktivere unge såvel som gamle i et samspil mellem sjov, læring og aktivitet, hvorved man igennem træningen opnår en bedre livskvalitet og fysik.

Ønsket om at trække de unge væk fra gaderne og ind i træningssalen prioteres, så taekwondo udnyttes som en kombination af motion og selvforsvar på bedste vis, men kun indenfor træningssalen aldrig til hverdag.

De børn vi har i klubben viser tydelige tegn på, at de har større selvtillid, selvdisciplin og koncentrationsevne. Børnene lærer at forsvare sig selv og bedst af alt: de har det sjovt mens de gør det.


Chung Ji Yong

Bagsværd Taekwondo's koreanske navn betyder: Loyalitet Visdom og Mod

Chung: Loyalitet;Trofasthed overfor din klub, din instruktør, forældre og venner.

Ji: Visdom; Kommer til dig gennem hårdt arbejde i alle livets mange facetter. Man skal kunne sin Taekwondo-teori lige såvel som sin praktiske kunnen. Herved opøves fornemmelsen for den øjeblikkelige situation, og man undgår for mange fejltrin.

Yong: Mod; Til at leve fuldt ud, mod på at prøve noget nyt, mod til at møde problemer med indre ro og dyb beherskelse for at kunne levere en velovervejet indsats.