N.B: KONTINGENTET BETALES 6 MÅNEDER FORUD.

 

 Børn

 70 kr. pr. måned. (under 18 år)

 Voksne

 90 kr. pr. måned. (over 18 år)

 Familierabbat

 Er der flere fra familien, der træner, så vil familie-medlem nr.  2 træne  til halv pris  (fx ved far/mor + 1 barn: 90 + 35 pr. måned)

 DTaF-licens*

 160 kr. pr. år. (inklusiv forsikring)

*DTaF licens er påkrævet for at man kan træne i klubben, da denne inkluderer forsikring, desuden får man et officielt taekwondo-pas, som man skal være i besiddelse af, for at kunne gå til bælteprøve og deltage i stævner.

Graduering


Der holdes bælteprøver løbende, dvs. ca. 2-3 gange årligt. Bælteprøver annonceres i klubben og her på hjemmesiden under aktiviteter. Det koster 50 kr. Det nye bælte er ikke inkluderet i prisen for gradueringen.

Ny eller genstartet


Man kan afprøve om man vil gå til taekwondo, den første måneds træning er gratis. Man starter med at møde op i løstsiddende bukser og en t-shirt. Har du holdt pause fra Taekwondo er du også hjertelig velkommen, du starter fra din gamle bæltegrad, hvis du stadig har dit pas, ellers evalueres det hvilket niveau du er på.

Påklædningsreglement


Som medlem af klubben bør man eje en autoriseret træningsdragt, dvs. med frontmærke og taekwondo på ryggen. Desuden er indført fra september 2007 at alle klubbens medlemmer skal bære klubmærke på dragten. Alle andre mærker ud over de angivne anses ikke som officielle og bør derfor ikke bæres.
Der trænes på bare fødder i træningssalen i klubben, det er dog muligt at anvende taekwondo-sko til træning.